BØRNEMEDALJEN
– et familienetværkets initiativ
Børnemedaljen er en særlig medalje, som gives til børn, der har haft en mor, far eller en anden nærtstående, som har været udsendt som soldat.
Den er en måde at sige tak på – for den styrke, mod og tålmodighed, børn viser, når nogen tæt på dem er væk i en svær tid. Medaljen er et minde om, at børns oplevelser også betyder noget – og at de ikke står alene.
Der er ingen fast aldersgrænse, men det er vigtigt, at medaljen har en reel betydning for barnet.
Tilsendelse af medaljen
Ønsker du at modtage børnemedaljen til et eller flere børn, som har været påvirket af en nær pårørendes udsendelse, kan du skrive en mail til: familienetvaerket.lg4@gmail.com
I mailen skrives:
Antal børn, og deres navne, så der kan skrives navn på diplomerne.
Navn og adresse på den voksne, som vi skal sende medaljerne til.
For militære enheder, foreninger, kommuner mv:
Ved deltagelse i forløb (f.eks. børnegrupper, camps o.l.)
I forbindelse med strukturerede forløb som børnegrupper, camps eller lignende arrangementer, tildeles medaljen til alle deltagende børn. Dette er både en anerkendelse af deres engagement og den indsats, de har ydet i forbindelse med aktiviteterne.
Ved udsendelser
I forbindelse med en soldats udsendelse gives børnemedaljen til alle børn, der har været berørt heraf – og som ønsker at modtage medaljen. Det er en symbolsk og personlig anerkendelse af barnets oplevelse og rolle under udsendelsen.
Den kan fx uddeles i ved hjemkomst, parade, eller pårørendearrangement i forbindelse med hjemkomsten.
Ved enkeltstående begivenheder (f.eks. Flagdag, International Day of United Nations Peacekeepers, udflugter m.v.)
Ved tilbagevendende eller enkeltstående begivenheder kan medaljen gives til deltagende børn, som ikke tidligere har modtaget en medalje, dette gælder f.eks. ved flagdage, markering af FN’s fredsbevarende dag, foreningsudflugter og lignende arrangementer.
Har der været udsendelser i tilknytning til barnet indenfor fx det seneste år, som barnet ikke har modtaget medalje for, så er man selvfølgelig velkommen til at vælge at modtage medaljen ved deltagelse i ovenstående typer af arrangementer.
Sigurd, 9 år
Emil, 6 år